Growth in global mobile commerce larger than e-commerce new report
shows that mobile global trade grows more and faster than the general market for online
commerce.
Original Title in Danish: Vækst i global mobilhandel større end e-handel En ny
rapport viser, at mobilhandlen på verdensplan vokser hurtigere og mere end det generelle marked for onlinehandel.
En ny rapport viser, at mobilhandlen på verdensplan vokser hurtigere og mere end det generelle marked for onlinehandel.
Computeren – PC, Mac, stationær eller laptop – er stadig det foretrukne redskab, når der bliver handlet online rundt omkring i verden, men afstanden til mobiltelefoner og tablets på andenpladsen bliver mindre og mindre.
En rapport fra det tyske analysefirma yStats.com viser således, at mængden af køb foretaget med mobile enheder, den såkaldte M-Commerce, vokser i hastigt tempo på verdensplan, i nogle regioner endda med trecifrede procentrater, hvilket er hurtigere end det generelle e-handelsmarked.
Tablets er klart den foretrukne platform for m-handlen, men smartphones har også deres andel af transaktionerne, bl.a. på baggrund af en anden vigtig trend, nemlig at apps står for flere handler end mobile browsere.
Rapporten viser også, at de mobile enheder bliver brugt til mere end bare shopping i handelssammenhæng. Forbruger anvender således eksempelvis smartphones til at sammenligne priser, tjekke bedømmelser og foretage indkøb – samtidig med at de befinder sig i fysiske butikker. Denne fusion af online og ’normal’ handel passer godt overens med den overordnede omnichannel-tendens, der i øjeblikket præger det globale detailmarked.
M-Commerce væksten var sidste år størst i Asien og Mellemøsten, hvor over halvdelen af onlineshopperne foretog køb fra en mobilenhed. I Sydkorea handlede næsten hver tredje e-kunde fra en mobilenhed på ugentlig basis, mens antallet af mobilshoppere i Kina voksede til over 200 mio. I De Forenede Arabiske Emirater blev mobilhandlen mere end fordoblet i 2014, mens næsten hver tredje smartphonebruger i Sydafrika sidste år handlede via telefonen.
Tyskland og Frankrig blandt de største europæiske mobilhandelsmarkeder, med andele begge steder på mellem 10 og 20 procent, mens det russiske marked er på vej frem og ventedes at blive fordoblet sidste år.
Flere af verdens største e-handelsvirksomheder er naturligvis med på bølgen. Over 60 procent af trafikken på Amazon og eBay op til sidste jul kom via mobile enheder, mens den kinesiske gigant Alibaba mere end tredoblede bruttoværdien af sine mobilhandelspladser.
Den fulde, mere detaljerede rapport kan købes her.
-AK
Find out more: http://www.scm.dk/v%C3%A6kst-i-global-mobilhandel-st%C3%B8rre-end-e-handel